Barbaresco Giacosa 2018 er La Ganghijas signaturvin – en maskulin og kraftfuld enkeltmarks-Barbaresco, som i fylde og kompleksitet kan måle sig med mange Baroloer. Vinmager Enzo Rapalino dyrker druerne på den lille sydvestvendte mark MGA Giacosa i Treiso, 420 meter over havet. Højden giver friskhed, kompleksitet og en usædvanlig dyb farve for Nebbiolo.
Vinen gærer med skallerne i hele 60 dage i små trætønder og lagres derefter 28 måneder på barrique. Med otte år på bagen er 2018 begyndt at åbne sig og viser både kraft og modenhed.
Smagsnoter
Farve: Dyb rød.
Duft: Intens, med kraftig bærfrugt og fad.
Smag: Meget intens med kraftig frugt, høj syre og markante tanniner. Lang og vedholdende eftersmag.
Madmatch
Rødt kød, vildt og kraftige retter med fyldig sauce. Servér ved 17–18 °C og dekantér gerne.
Produktfakta
- Producent: La Ganghija (Enzo Rapalino), Treiso
- Appellation: Barbaresco DOCG
- Enkeltmark: MGA Giacosa
- Drue: 100% Nebbiolo
- Årgang: 2018
- Alkohol: 14–15 %
- Indhold: 75 cl