Barolo fra cru'en Ravera – lavet af Sara Vezza, fjerde generation på familiedomænet Josetta Saffirio i Monforte d'Alba.
Sara Vezza voksede op mellem vinrækkerne i Langhe og overtog familiens lille domæne med en klar ambition: at lave Barolo med respekt for både jorden og den klassiske Monforte-stil. Under eget navn laver hun denne Barolo fra Ravera, en af de højest beliggende og mest eftertragtede MGA-marker i Novello på grænsen til Monforte.
Ravera er kendt for køligere marker og dyb kalkmergel, der giver Nebbiolo en stram, aromatisk og mineralsk profil. Årgang 2017 var varm og tidlig, og det giver her en generøs vin med moden kirsebær, roser, lakrids, tørrede urter og et strejf af tjære. I munden er den fyldig og krydret med frisk syre, faste tanniner og lang, vedholdende eftersmag.
Med otte-ni år på bagen er vinen ved at åbne sig – dekantér gerne 1-2 timer, eller læg den i kælderen i mange år endnu.
Server til: braiseret kød, vildt, trøffelretter, kraftig risotto og lagrede oste.
Importeret af Piemonte på flaske.